Tyske Katharina die Grosse renoverer spor i Hobro
Øster Doense, Hobro, d. 02.05.2020
Det tyske firma Spitzke udfører for øjeblikket sporarbejde for BaneDanmark mellem Hobro og Skørping i Nordjylland. Opgaven udføres med et kilometerlangt tog, som nærmest er en rullende fabrik. Toget hedder Katharina die Grosse (Katharina den Store), og i skridtgang udfører det sporsænkning under de broer, som er for lave til køreledninger. Samtidig fjerner det gammel ballast ved at hæve skinnerne, grave skærverne ud og på transportbånd sende dem til stenværksvognen længere fremme i toget, hvor de, der kan genbruges, bliver renset og får de rette kanter igen.
Den nye ballast er en blanding af genbrugte skærver og nye skærver, som via transportbånd ledes frem fra bagvedkørende vogne. Arbejdstoget tilfører også nyt stabilgrus, som det også selv stamper. Undervejs bliver de nye skærver automatisk presset godt sammen, så skinnerne igen ligger stabilt.
Katharina die Grosse arbejder af sikkerhedshensyn i aften- og dagtimerne. Toget er af typen RPM-RS-900, kræver 25 mand og 15.000 liter dieselolie i døgnet for at virke

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020: Tyske Katharina die Grosse renoverer spor i Hobro. Her er toget i sin samlede længde ud for Rockwool-fabrikken. (Foto: Brian Bjeldbak)

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020:Tyske Katharina die Grosse renoverer spor i Hobro (Foto: Brian Bjeldbak)

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020:Tyske Katharina die Grosse renoverer spor i Hobro. Her er stabilgrus ved at blive transporteret fra vognene bagerst i toget frem til den vogn, der skal bruge det. (Foto: Brian Bjeldbak)

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020: Stabilgruset spredes med transportbånd af arbejderen i stolen og stampes automatisk af pladevibratorerne. (Foto: Brian Bjeldbak)

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020:Arbejdet overvåges konstant fra kabiner tæt på skinnerne. Læg mærke til, at sporet er hævet og underlaget fritlagt. (Foto: Brian Bjeldbak)

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020: den bagerste del af toget, hvor nye forsyninger af stabilgrus netop er koblet på. (Foto: Brian Bjeldbak)

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020:her er “fabrikken” med stabilgrusudlægning til venstre og ballastudlægning til højre. (Foto: Brian Bjeldbak)

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020: Katharina dei Grosse har enorme kræfter. Her hæver hun sporet. (Foto: Brian Bjeldbak)

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020: båndet eller bæltet under skinnerne skubber de gamle skærver hen til optagerne i begge sider af sporet. (Foto: Brian Bjeldbak)

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020: formanden overvåger processen fra sin kabine. (Foto: Brian Bjeldbak)

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020: del af “fabrikken”, med oprensning, grusudlægning, stampning. (Foto: Brian Bjeldbak)

Øster Doense, Hobro: 02.05.2020: skærveoptagerne i aktion. Bemærk, at sporet hænger i luften. (Foto: Brian Bjeldbak)
















