Et meget minimalistisk motiv: en mørkegrå væg, et hvidt skilt og en person i sort/orange tøj.
Det menneskelige øje får først øje på det lyseste punkt, hvilket er skiltet, men ser derefter, at en person i den modsatte del af billedet er i gang med at gå ud af motivet.
Modsætninger i et billede er altid godt: skiltet er skarpt, mens personen er sløret pga. bevægelses-uskarphed (optaget med en lukkertid på 1/20 sek.).
Personen kigger på noget på hans højre side, men vi kan ikke se, hvad det er. Måske noget på skinnerne?